Maria Magdalene

Var Maria Magdalene en synder?

Maria Magdalene
Maria Magdalene i rødt med alabastkrukke

Maria Magdalene har gennem tiderne altid været en kontroversiel kvinde, nogle mener hun bare var en af Jesus disciple andre at hun fødte frelserens søn og siden førte slægten videre i Frankrig og var moder til den franske kongeslægt igennem merovingerne. Jeg har altid været optaget af tro og religion og synes emnet er interessant og spændende. Jeg vil prøve at linke til så mange originale og relevante kilder som jeg nu kan finde på nettet. Jeg håber at det kan være en hjælp til at finde hoved eller hale i alle de mange informationer og rygter der er om Maria Magdalene.

Maria Magdalenes slægt

En af de første bøger der bliver trykt i middelalderen er ”The Golden Legend” den var en samling af tekster, som indeholdt et studie over kendte helgener, sandsynligvis samlet omkring 1260, af Jacobus de Voragine ca.1229-1298. Den første trykte latinske oversættelse udkom omkring 1469 og blev hurtigt en bestseller, den blev i årene efter oversat til flere forskellige sprog.

Ifølge Jacobus, blev Maria Magdalenes far kaldt Syro eller Cyrus, som vi også møder i Bibelen. Mark.5:21 Luk.8:40 Syro Jairus var en kendt mand i byen og var øverste præst (underordnet ypperstepræsten i Jerusalem). Jacobus forklarer yderligere at Syro var en adelsmand fra Syrien hvis hustru Eucharia var af kongelig slægt og at Magdalene, hendes søster Martha og deres søn Lazarus ”var ægtefødt i en adelig familie som nedstammede fra en kongerække”. The life of Maria Magdalen

Maria optræder for første gang i Bibelen som datter af Jairus, og Jesus genoprejser Maria fra de døde, hun er på dette tidspunkt 12 år gammel. Mark.5:21 Matt.9:22 Lukas.8:41 Mark.5:22

Maria Magdalene salver Jesus.

Lazarus fra Betania er syg og Jesus opvågner ham fra de døde, han har to søstre Maria og Martha, og Johannes siger udtrykkeligt at det er Maria der salver Herrens fødder og tørrer dem med sit hår. John.11:1

Maria salver jesus
Maria salver jesus

Jesus kommer til Betania før påsken, og efter at han har genoprejst Lazarus fra de døde holder de fest, og mens Lazarus søster Martha sørger for maden salver Maria, Jesus fødder med et pund ægte meget kostbar Nardus olie og tørrer dem med sit hår. John.12:1

I Simon den Spedalskes hus, kommer der en kvinde og hælder værdifuld Nardus olie ud over hovedet på Jesus.  Markus.14:3 Matt.26:6.

I farisæerens hus, kommer der en kvinde som lever i synd i byen og hælder værdifuld Nardus olie ud over hovedet på Jesus Lukas.7:37

Lad mig lige opsummere: Syro Jairus og hustru Eucharia som er af kongelig slægt havde sønnen Lazarus og to døtre Maria og Martha. Maria bliver genoprejst af Jesus fra de døde i en alder af 12 år. Og flere år efter opvækker Jesus, Lazarus efter at denne har været død i 4 dage.  Maria datter af Jairus er den der salver Jesus fødder i dyr Nardus olie fra en alabastkrukke og tørrer dem i sit hår i deres hjem i Betania. Maria må også være den syndige der kommer til Simon den spedalskes/ farisæerens hus og salver Jesus i dyr olie fra en alabastkrukke. Maria fra Betania, den syndige Maria og Maria Magdalene ser altså ud til at være en og samme person. Det kan være 2 forskellige hændelser, men et er sikkert, Maria var den der salvede Jesus fødder og bruger meget dyr Nardus olie til 300 denarer, hvilket svarede til en arbejders årsindtægt.

Maria og de syv dæmoner

Lukas siger at der var nogle kvinder der var helbredt for onde ånder og sygdomme, deriblandt Maria med tilnavnet Magdalena, som syv dæmoner var faret ud af Lukas.8:2, men han siger dog ikke at det er den samme person som synderen i forrige kapitel. Senere hører vi om Jesus der kommer til et hus i en landsby hvor en kvinde der hedder Martha tager imod ham og hun har en søster der hedder Maria. Lukas.10:38

Mary besejrer dæmonerne
Mary besejrer dæmonerne

Hvad var de syv dæmoner der for ud af Maria? Ifølge Barbara Thiering hentyder de syv dæmoner til at Maria var medlem af en mere militant politisk gruppe end den Jesus tilhørte og da hun giftede sig med Jesus havde Judas Iskariot som var leder af gruppen, ikke længere autoritet over hende. Marriage of Jesus

Intet er nemt når man studerer bibelen, der er mange oplysninger der ikke passer sammen og det kan være svært at finde rund i, var Maria en og samme person eller var det 3 forskellige? Dette er noget der har været diskuteret længe i de kirkelige kredse.

Den benediktinske lærde Rabanus Maurus 776-856, var ærkebiskop af Mainz og var af datiden anerkendt som en af de mest lærde begavelser, når det gjaldt kendskab til de bibelske skrifter kanonisk lov og liturgi. Hans værk Skt. Maria Magdalenas liv, der bestod af 6 bind med 50 kapitler, rummede meget af det der var optegnet om Maria Magdalena i det 4. århundrede, og han lovpriser hende i høje toner. Værket blev ofte læst op for forsamlinger og i klostre og i nogle kirke, trods biskoppernes ihærdige underminering af Maria Magdalenes samfundsstatus. Gardner s.38

I 1448 opførte man Magdalen Hall – nu Magdalen College, det var få år efter at man havde fundet en klosterkopi af Rabanus´ manuskript, på Oxford University i England.

Kollegiet blev indviet til Maria og var det første, der underviste i videnskab. Manuskriptet opbevares i dag på Magdalen University. Således er der mange kollegier viet til Maria Magdalene rundt omkring i England der viser at hun har været en værdsat person i klosterkredse.

Templarsign
Templarsign

Da Tempelridderordenen blev formaliseret på rådsforsamlingen i Troyes i 1129 af Bernard De Clairvaux, , blev deres troskabsed indstiftet til Maria Magdalene.

Man kan passende spørge sig selv om, hvorfor de lærde munke og kirkens mænd sloges om Maria Magdalene? Forklaringen skal muligvis findes i at munkene var videnskabsmænd der var optaget af historiske kilder og Biskopperne var mere interesseret i religiøse doktriner og dogmer, og historiske optegnelser var ikke vigtige for dem.

Kongeslægten Desposyni

Julius Africanus ca. 160-ca. 240 som regnes for at være ophavsmand til den kristne krønikeskrivning, kender vi igennem Eusebius og senere tekstforfattere, men der findes kun lidt tilbage af det han selv skrev. Eusebius ca. 263–339 skriver I sin kirkehistorie, at Africanus i sine epistler til Aristides berettede, at Herodes havde brændt alle optegnelser over de forskellige slægter for at skjule at han ikke selv havde nogen fin slægtslinie. Nogle få havde dog i skjul fået lavet private optegnelser fra hukommelsen eller havde fremskaffet oplysninger fra andre registre, da de var stolte af at kunne bevare mindet om deres aristokratiske herkomst, og dette var blevet gjort meget omhyggeligt. Heriblandt var dem som man kaldte desposyni på grund af deres forbindelse med Frelserens familie og slægt som kom fra Nazara and Cochaba, byer som lå i Judæa. Kirkens Historie Bog 1. Kap 7:14.

Den kontroversielle irske præst Martin Malachi skriver i sin bog ”The Decline and Fall of the Roman Church”, at betegnelsen Desposyni havde været et af de mest hellige, siden tidlig kristen tid og op i gennem tiderne af alle troende. Desposyni er græsk og betyder egentlig ”belonging to the lord” og var udelukkende beregnet for Jesus slægtskab gennem hans moder Maria, hvilket også bekræftes af Eusebius. Wiki

Maria forfølges ud i ørkenen

Magdalene in the desert
Magdalene in the desert

I Johannes Åbenbaring, taler han om en kvinde der flygter ud i ørkenen for at føde og hun skal være der ude i tolv hundrede og tres dage. Kvinden var klædt i solen havde månen under sine fødder og hun havde en krone af tolv stjerner på sit hoved og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Hun føder en dreng som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Åben.12:1

I Det Gamle Testamente i 1.Mos.3:16 siger Gud til Eva at hun skal føde i smerte som straf for at have syndet, så det er med sikkerhed ikke Jomfru Maria, der ifølge kirken jo ikke var en synder. Det er mere nærliggende at forestille sig at vi her hører om Maria Magdalena, hvis vi går ud fra at hun er identisk med synderen, men hvem havde gjort hende gravid og havde hun flere børn?

I Åbenbaringen jager ”en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder” Maria, men da den ikke kan få fat i hende går den bort for at føre krig med hendes øvrige afkom der fulgte guds ord og holdt fast i Jesus vidnesbyrd. Åbn.12:17 Det lader altså til at kvinden i ørkenen havde flere børn, hvis man skal tro på Johannes

Rom blev grundlagt i 753 f.kr. og havde 7 konger inden republikken blev dannet i 509 f.kr. Og Roms centrum er domineret af syv høje, dette har gennem tiderne givet byen tilnavnet de syv kongers by eller de syv højes by. Romerne bar også en ildrød drage på deres standart. Så den ildrøde drage med syv hoveder, kunne være et billede på den romerske forfølgelse af Maria og de kristne.

Nag Hammadi Teksterne

Nag Hammadi
Nag Hammadi

I 1945 fandt man i nærheden af byen Nag Hammadi i det øvre Egypten, 13 læderindbundne bøger med 50 tekster fra det 3 eller 4 århundrede. Teksterne som nu er oversatte og ligger samlet på The Gnostic Society Library, viste sig at indeholde de Gnostiske Evangelier som man troede var bortkommet, efter at disse var blevet forbudt i et dekret fra 367 af Biskop Athanasius. Teksterne er skrevet på koptisk og fortæller meget om deres filosofi og livsførelse og om den tidlige kristendom. I teksten ”Om Verdens Oprindelse” hører vi om Sofia, Sofia kommer fra græsk og betyder visdom, hun er den der bringer lyset og livet til manden. I den Gnostiske tro blev Sofia set som repræsenterende Helligånden der svævede over vandene i mørket, før der var lys og liv på jorden, som der bliver henvist til i skabelsesberetningen. 1.Mos.1:2

Den Sorte Madonna

Den Sorte Madonna
Den Sorte Madonna

I middelalderens Frankrig var Maria Magdalene traditionelt kendt som Notre Dame de Lumière (Vor Frue af Lyset) og i den forbindelse blev hun sammenlignet med Sofia (Visdom) og blev sommetider afbildet med Sofias 12 stjernede strålekrans, som Johannes henviser til i Åbenbaringen. Jesu mor Maria blev sædvanligvis omtalt som Den Hvide Madonna, men en bestemt gruppe af afbildninger af Maria Magdalene er påfaldende sorte. Det er ikke på grund af materialet de er sorte, de er faktisk farvet sorte og de har ingen negroide træk, nogle er klædt beskedent, andre kan man se har haft en høj status. I Paris i Congregation of the Sisters of St. Thomas of Villeneuve står en Madonna-figur som har en gylden krone og et gyldent scepter, er klædt i rødt og sort med hermelin med franske liljer, der understreger hendes tilknytning til det franske kongehus. Dyrkelsen af Den Sorte Madonna menes at udgå fra Ferriêres i Languedocprovinsen i Provence i år 44. (Gardner s.52)

I dag er der på verdensplan fundet over 450 Sorte Madonna figurer

Origenes af Alexander ca.185-232, var en tidlig kirkefader der sidestillede, i overført betydning, Maria Magdalene med den kongelige brud, i Salomons højsang, i Det Gamle Testamente. Gardner s.53 Eusebius

Den kongelige brud i Salomons Højsang siger om sig selv ”Jeg er sort, men yndig, Jerusalems døtre”. Høj.1:5 og antagelsen af, at der var en forbindelse mellem de to kvinder, var vidt udbredt i middelalderen. Bernard de Clairvaux omtaler dette i det 12 århundrede, i hans værk ”Prædikener over Sangværket” hvor han omtaler Maria Magdalene som ”Kristi brud” Ser.7:8. Salomons Højsang er en række kærlighedsdigte om en forladt brud og hendes mand kongen. Man hører at dronningen omtales som sulamit Høj.7:1,hvilket er endnu et lighedstegn med Magdalene da sulamitterne stammede fra den Syriske grænseby Shunem i dagkendt som Sulam. Som vi husker kom Marias far Syro også fra Syrien.

Marias Magdalenes forbindelse med Sofia gjorde at biskopperne i første omgang betegnede Maria som en skøge og ikke igennem hvad der er skrevet om hende i Bibelen. Alt hvad der havde med grækerne at gøre var utugtigt for romerne og de talte især nedsættende om den græske visdomskultur. For gudinder som Sofia havde de et specielt udtryk. Ordet var Porne, som betyder skøge, prostitueret eller hore og hvis Maria Magdalene var en manifestation af Sofia så var hun en Porne. Gardner s.53

Kilder:

Laurence Gardner: Gåden om Maria Magdalene, Bazar Forlag ApS 2005, ISBN: 87-7604-053-4

Skriv en kommentar

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)

Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2011 Shamanisme & Andre Virkeligheder UFO Videos Archive Suffusion theme by Sayontan Sinha